"Da en nær ven en dag sagde til mig: ” Det er som om din musik aldrig ender og som om den hele tiden har været der….”, gik det op for mig, at det præcis er sådan, jeg har det, når jeg betragter Majken Zoëga´s malerier, hvori hun formår, at vise menneskets  biologiske opbygning og univers, på en præcis og alligevel kaotisk måde. Malerierne ligefrem taler til mig.
 
Når jeg i mit flygelværelse under en fordybende proces, kigger på mine malerier af Majken Zoëga, får jeg en svævende, lidt overjordisk fornemmelse af en urkraft, som både rummer det maskuline det feminine. Da jeg hang det første maleri op blev harmonien i nuancerne, kontrasterne, linierne og den universelle power meget hurtigt omsat til musik.

Jeg får gennem malerierne -  både visuelt og musikalsk -  en uendelig oplevelse af at forsvinde ind og ud af tid og sted. Jeg har selvfølgelig haft den følelse før, hvilket også præger min musik skrevet tidligere, men det er en fantastisk gave at få lov at opleve (denne udveksling mellem to kunstarter)/ at man sammen med en anden kunstart taler det samme sprog.